— HOVEDPUNKTER FRA 2025

dANRENDES STRATEGISKE esg-INDSATS

DanRende er et brand under Byskov Blik A/S.

Byskov Blik har udgivet sin ESG-rapport for regnskabsåret 2025, som danner grundlag for virksomhedens strategiske arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.

I en byggebranche, hvor kravene til dokumentation af materialers klimaaftryk stiger markant, er det vores målsætning at sikre fuld transparens og levere ansvarlige løsninger til vores kunders byggeprojekter.

Ansvarligt materialevalg og dokumentation

Materialevalget er en afgørende faktor for klimaaftrykket i ethvert byggeprojekt, og der er truffet et bevidst strategisk valg om at fokusere på ressourcebevidste materialer.

» 75 % genanvendt aluminium
Vores arkitekttegnede tagrendesystemer produceres primært i aluminium for at tilbyde et mere ansvarligt materialevalg.
Vores løsninger fremstilles i dag af aluminium, der består af op til 75 % genanvendt materiale.

» EPD under udarbejdelse
For at understøtte entreprenører, arkitekter og bygherrer i deres klimadokumentation arbejder vi i øjeblikket på en EPD (miljøvaredeklaration) specifikt for vores tagrendesystem.

» Alternativ til tunge metaller
Vi rådgiver aktivt vores kunder om fordelene ved aluminium som et mindre forurenende alternativ til traditionelle materialer som zink og kobber, der potentielt kan afgive uhensigtsmæssige stoffer til jord- og vandmiljøet over tid.

Ressourceoptimering og klimaaftryk

Ressource-optimering og klimaaftryk

Vi overvåger og optimerer løbende vores drift for at minimere ressource- og energispild i produktionen.

» Høj genanvendelsesprocent i produktionen
Gennem effektiv pladeøkonomi minimerer vi spild. Det restaffald, vi har, håndteres med fokus på cirkulær økonomi – eksempelvis sorteres og sendes hele 98 % af vores aluminiumsaffald til genanvendelse.
Samlet set udgør metalfraktioner 71 % af vores affald.

» Klimaregnskab for 2025
Vores samlede udledning af drivhusgasser udgør 390,63 tons CO2e. Af disse stammer 96,8 % fra vores værdikæde (Scope 3), hvilket primært kan tilskrives materialeindkøb.

» Styring af energiforbrug
For at reducere elforbruget slukkes alle produktionsmaskiner konsekvent uden for arbejdstiden (kl. 17-06 samt weekender), og vi anvender sensorstyret LED-belysning i vores lokaler.

Socialt ansvar og lokal forankring

En langsigtet forretning bygger på ordentlighed, stærke relationer og et sikkert arbejdsmiljø.

» 0 arbejdsulykker
Sikkerhed er en integreret del af vores daglige drift og oplæring. Det har resulteret i, at vi i Byskov Bliks 10-årige historie ikke har haft en eneste registreret arbejdsrelateret ulykke.

» En rummelig arbejdsplads
Vi tager et aktivt socialt ansvar ved at integrere lærlinge og praktikanter i hverdagen. Vi fokuserer på mennesket bag kompetencerne og har særlig opmærksomhed på at skabe rammer for unge med udfordringer, som eksempelvis ordblindhed.

» Årets Virksomhed 2025
Som anerkendelse af vores markante vækst, lokale forankring, integration af unge i virksomheden samt vores arbejde med genanvendt aluminium, modtog Byskov Blik prisen som ‘Årets Virksomhed’ fra ErhvervsForum Holstebro.

Skal vi samarbejde?

Vi tager gerne et indledende møde, hvor vi gennemgår sortimentsstruktur, prismodel og forventet volumen.

Mødet er selvfølgelig uforpligtende.